Frejs Landbrugsnetværk
Bliv en del af Frejs Landbrugsnetværk
Som ung landbruger i dag står du i en helt anden virkelighed end generationen før dig.
Regeringens politiske visioner sætter en ny og ambitiøs retning for dansk landbrug: Vi skal være et grønt foregangsland, hvor en stærk fødevareproduktion går hånd i hånd med historisk høje krav til klima, miljø og dyrevelfærd.
Den store omlægning af det danske landskab betyder, at spillereglerne er forandret. Det handler ikke længere kun om at optimere driften på bedriften – det handler i høj grad om at kunne navigere i de nye politiske forventninger.
I Frejs Landbrugsnetværk åbner vi døren til det politiske maskinrum og skaber direkte dialog mellem landbruget og de organisationer, virksomheder og beslutningstagere, som er med til at sætte dine rammer.
Som en af vores deltagere formulerer det:
"Frejs styrke er at skabe dialog mellem landbruget, organisationer, virksomheder og beslutningstagere"
Kom med og bliv en del af et fællesskab, hvor vi løfter blikket fra plovfuren og tager de store, strategiske diskussioner.
Her udfordrer vi de vante normer – du bliver både udfordret på dine egne perspektiver, og får samtidig muligheden for at gøre politikere og grønne organisationer klogere på din virkelighed.
Nyt fra netværket
Fra traktordemo til dialog
Der sker store forandringer i rammevilkårene for dansk landbrug. Det skaber bekymring for de landbrugere, som også drømmer om at drive landbrug i mange årtier endnu.
Formålet med stormødet var at give næste generation af landbrugere overblik over de politiske forandringer, lade dem komme direkte til orde med deres mest presserende spørgsmål og bygge bro til dem, der træffer beslutningerne.
Derfor samlede vi Frejs landbrugsnetværk og andre unge landbrugere fra hele landet på Øm Klostergaard til en snak om fremtidens landbrug med blandt andre minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen og Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde.
Udenfor var en gruppe landmænd mødt op med traktorer for at demonstrere.
Dem inviterede vi også med ind.
For hvis vi skal lykkes med de store forandringer i dansk landbrug, skal vi kunne mødes – også når vi er uenige.
Herunder får du et udpluk af de vigtigste spørgsmål og svar fra dagen.
-
Vi begyndte dagen med fire korte faglige nedslag
Frejs direktør, Marie-Louise Boisen Lendal, satte formiddagen i gang med en skarp introduktion til det politiske klima omkring fødevarer:
"Fødevarepolitikken er den nye udlændingepolitik – ikke nødvendigvis fordi det er det vigtigste område, men fordi der er så stor uenighed."
Hun fremhævede, at hele 49 % af danskerne ønsker en anden type griseproduktion, og at Frej arbejder for en ambitiøs pesticidstrategi mod "close to zero". Efterfølgende satte førende eksperter faglige tal på omstillingen:
De planetære grænser: Tage Duer fra CONCITO udfordrede salen: "Ser I jer selv som fødevareproducenter eller som jordbrugere?" og understregede, at fremtidens landbrug skal være både klima- og arealeffektivt, og at dette betyder et langt mere plantebaseret landbrug.
Arealomlægning & kvælstof: Simon Rosendahl Bjorholm fra SEGES slog fast, at omkring 20 % af landbrugsarealet skal lægges om: "Kan landmændene bare læne sig tilbage? Nej." Og understregede at man kommer længst ved at gå frivillighedens vej.
Dyrevelfærd & konkurrenceevne: Jakob Vesterlund Olsen fra Københavns Universitet, hvis hovedpointe var at, mens politikerne sætter nye krav til dyrevelfærden, er det reelle marked for velfærdskød stadig forsvindende lille.
Rent drikkevand & pesticider: Anders Johnsen fra GEUS huskede forsamlingen på at "Godkendelse af pesticider er ikke en garanti mod udvaskning." Han fremhævede, at fund i grundvandet i høj grad også skyldes nyere og aktuelt godkendte pesticider.
Som en landmand rammende bemærkede i debatten:
"At vi lukker svinestaldene, gør ikke, at der kommer frugt, grønt og bælgfrugter på markerne."
De unge landbrugere på scenen med udvalgte spørgsmål
I løbet af formiddagens workshops arbejdede de unge landbrugere i grupper for at pege på de mest centrale udfordringer. Grupperne udvalgte repræsentanter gik derefter på scenen for at stille deres konkrete spørgsmål til grønne organisationer, LandboUngdom og Politisk leder fra Alternativet Franciska Rosenkilde, og senere blev minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen også stillet over for dem.
Nye miljøkrav, kvælstof, pesticider & fremtidssikring
Spørgsmål om Datagrundlag (Landmand fra Sydfyn):
"Hvordan vil I sikre brobygning for datagrundlaget for kvælstofregulering, så landmændene kan stole på reguleringen?"
Ministeren advarede mod at lade politisk modstand udvande den faglige autoritet og understregede, at hvis man konstant trækker tæppet væk under forskernes data, ødelægger man muligheden for at lave langsigtede, stabile aftaler.
*"Vi skal have et fagligt grundlag, vi kan støtte os til. Vi kan diskutere modellerne og lytte til den faglige kritik, men vi bliver nødt til at træffe beslutningerne på baggrund af forskernes bedste viden, hvis vi skal skabe tryghed om reguleringen." – Christian Rabjerg Madsen, minister for natur og dyrevelfærd
Sprøjteforbud vs. Fødevaresikkerhed (Nikolaj, planteavler):
"Hvorfor har man valgt politiske grænseværdier fremfor sundhedsfaglige kvoter ved kemikalier? Hvis alt gøres økologisk med nationalt sprøjteforbud, risikerer vi fødevarekriser eller usunde svampe i afgrøderne."
Franciska Rosenkilde: Prikkede til forsigtighedsprincippet:
"Hvad med antibiotika? Jo mere vi undersøger kemikalier, jo mere ser vi cocktaileffekterne."
Lukas Olesen (LandboUngdom):
"Vi kommer ikke i mål ved at forbyde os ud af problemerne. Give os adgang til nye forædlingsteknikker, præcisionsteknologi og bedre sorter. Unge landmænd vil hellere have teknologiske løsninger i marken end bureaukratiske spændetrøjer."
Fremtidens Produktion & Generationsskifte
Grøntsagsproduktionens Lønsomhed (Frederik, Godis Grønt):
"Frugt og grønt har det laveste afkast og de højeste udgifter til løn og transport. Hvordan kan vi gøre det mere attraktivt og lønsomt at investere?"
Franciska Rosenkilde: Pegede på lavere moms på grønt, grønne afgifter, store offentlige indkøb i kantiner og mindre bureaukrati for mellemstore producenter.
Mads Duus-Larsen: Foreslog at flytte landbrugsstøtten mod arbejdskraft fremfor maskiner for at skabe liv i landdistrikterne.
Økonomi i Generationsskifte (Tobias Kristensen, malkegeder & forarbejdning):
"Hvordan skal vi sikre fremtidens landbrug og generationsskifte – hvem skal drive og overtage det i praksis, når økonomien og gælden bremser os?"
Franciska Rosenkilde:
"Den ligger lige til højrebenet. Vi skal bruge pengene i erhvervet til at støtte det, vi vil have mere af. Det er ikke en fordel at understøtte unges gældsætning."
Lukas Olesen (LandboUngdom):
"Hvis regeringen vil have unge landmænd til at overtage bedrifterne og løfte den grønne omstilling, skal CAP-støtten målrettes direkte til generationsskifter frem for bare at polstre de eksisterende ejendomme. Det skal være muligt at komme ind i erhvervet uden at drukne i gæld fra dag ét."
Ministeren på scenen: Christian Rabjerg Madsen i direkte dialog 🎙️
Datagrundlag, Rammevilkår & Generationsskifte
Mange spørger ind til det faglige grundlag. Hvad er din reaktionen på den faglige kritik af regnemodellerne og normtallene i den nye kvælstofregulering?"
Ministerens svar:
"Der er en tendens til, at der fra landbrugets side bliver orkestreret en tvivl om forskernes datagrundlag hver gang, der skal træffes svære beslutninger. Men hvis vi konstant sår tvivl om den faglige viden, vi bygger politikken på, kan vi aldrig skabe den langsigtede tryghed og de stabile rammer, som de unge landmænd efterspørger.”
Regelusikkerhed & Investeringer
Lukas Olesen, LandboUngdom:
Rejste usikkerheden ved nye regler hvert tredje år og overrakte symbolsk et sæt nøgler til ministeren:
"Det kan ikke passe, at vi skal lægge vores bedrifter om hvert tredje år, fordi der kommer nye regler. Vi står klar til at tage ansvaret og køre landbruget videre, men vi har brug for en politisk aftale, der holder i mere end én valgperiode, så vi tør investere i fremtiden."
Ministerens svar:
"Fundamentet er godt... Men hvordan kombinerer vi en omstilling af erhvervet, som jeg insisterer på er en bunden opgave, med nogle rammevilkår, som er stabile og bygger på brede aftaler?"
Frugt & Grønt: Rammevilkår, Risiko og Lønsomhed
Udfordringen på scenen (Amy Rasmussen, økologisk producent):
"Frugt og grønt har det laveste afkast og de absolut højeste udgifter til løn og transport. Samtidig står vi med hele risikoen ved frost, tørke og skadedyr. Før sommerferien kom naboejendommen på 200 hektar til salg for 46 millioner kroner – vi turde simpelthen ikke købe den, fordi reguleringen gør det økonomisk usikkert. Frugt og grønt fylder under 0,3 % af det danske landbrugsareal. Vi ønsker ikke bare nødhjælp eller midlertidig kompensation – vi ønsker langsigtede løsninger og rammevilkår, der gør det muligt at køre en sund forretning."
Franciska Rosenkildes svar (Alternativet): Forbruget og efterspørgslen skal drives aktivt fra politisk hold, så risikoen ikke alene ligger hos producenten:
"Vi skal turde bruge de politiske håndtag. Det handler om differentieret moms med lavere moms på grøntsager, grønne afgifter på det animalske, og at det offentlige går forrest ved at kræve lokal, dansk frugt og grønt i alle offentlige kantiner og storkøkkener. Samtidig skal vi fjerne det bureaukratiske bøvl, der rammer de mellemstore producenter hårdest."
Minister Christian Rabjerg Madsens svar (Minister for Natur og Dyrevelfærd): Understregede, at regeringen ønsker mere dansk frugt og grønt, men at afsætningen skal forankres i markedet og i den kommende nationale fødevarestrategi:
"Vi skal være selvforsynende med frugt og grønt i langt højere grad end i dag. Det er en del af vores ambitioner for fødevaresektoren. Men vi skal bygge det op omkring levedygtige forretningsmodeller, hvor produkterne reelt efterspørges og kan finde vej til supermarkedshylderne."
Perspektiv fra debatten (Mads Duus-Larsen, Jordvirke): Peget på en strukturel omlægning af landbrugsstøtten:
"Hvis vi vil have flere arbejdsintensive afgrøder som frugt og grønt i Danmark, skal vi flytte landbrugsstøtten (CAP) væk fra rene arealtilskud og i stedet støtte arbejdskraft og hænder i marken fremfor store maskiner. Det vil både løfte frugt- og grøntsektoren og skabe reelt liv i landdistrikterne."
Grise, Økonomi & Trepartsmodeller
Velfærdskrav og Nybyggeri (Knud Kjær Knudsen, ung griseproducent):
"Alle er klar på at løfte dyrevelfærden, men ingen er klar på, at det skal koste dem hus og hjem... Er regeringen klar til at løfte den opgave?"
Dyrevelfærd & Marked (Emil, ung landmand):
"Hvordan vil I sikre, at der reelt er et marked for en produktion med højere dyrevelfærd?"
Franciska Rosenkilde:
"Det kræver mod og vilje. Det kræver investeringer, nye regler og at skabe det marked. Det kommer ikke til at ske uden detailhandlen."
Mads Duus-Larsen (Jordvirke): Efterlyste ærlighed og en sikkerhedsnet-ordning for producenter, der omstiller eller træder ud af erhvervet.
Ministerens svar:
"Pengene skal komme fra markedet... Vi løber tør for andre folks penge." – og tilføjede, at sektoren skal satse på højere forædling fremfor råvarepris.
Kasserne i Den Grønne Trepart (Kasper Kvistgaard Christensen, planteavler):
Efterlyste sammenhængende ordninger for udtagning, skov og biodiversitet:
"Jeg vil ikke stå personligt med regningen for den grønne trepart."
Ministerens svar:
"Ja, vi kan godt være fleksible – det er noget, vi kigger på. Det kræver udtagningsordninger, der er fleksible... Men der er ikke den option, at treparten går i stå."
Afslutning & Netværk
En af landmændene fra traktordemonstrationen fortalte bagefter, at han var gået skeptisk ind til mødet, men at han gik derfra med mere ro i maven og en større tro på fremtiden.
Dialog og brobygning virker.
Tak til politikere, forskere og alle de landmænd, der mødte op fra hele landet – fra svineproducenter og planteavlere til frugt- og grøntproducenter og småskalalandbrugere. En stor tak til Øm Klostergaard for fantastiske rammer!
I Frejs Landbrugsnetværk samler vi unge landbrugere – fra grøntsager til grise.
Som medlem bliver du udfordret, møder andre unge og indgår i direkte dialog med dem, der sætter retningen for fremtidens landbrug. Vi mødes 3-4 gange årligt.
Hvem er det for?
Netværket er for dig, der er under 40 år og arbejder på et landbrug. Som medlem hører du altid først om alt det, der sker, og får adgang til et lukket, trygt rum for debat. Men uanset om du er medlem eller ej, er du som ung i landbruget under 40 altid velkommen til at komme med som gæst til vores arrangementer.
Mød nogle af netværksmedlemmerne
I netværket vil du møde en bred skare af unge landbrugere, her kan du se nogle af dem, der er med.
-

Thomas Børsting
Alder: 28 år
Kommune: Thissted
Har økologisk planteavl
tlf. 20 33 01 33
-

Mikkel Lykkegaard Christensen
Alder: 30 år
Kommune: Aarhus
Har konventionel planteavl
tlf. 22 95 28 77
-

Jan Dokkedahl Lausten
Alder: 28 år
Kommune: Holsterbro
Planteavlsrådgiver
tlf. 40 40 68 13
-

Morten Paasch Hansen
Alder: 25 år
Kommune: Sønderborg
Koordinator på Gråsten Landbrugskole
tlf. 28 29 45 04
-

Frederik Reventlow
Alder: 35 år
Kommune: Guldborgsund
Har konventionel planteavl
tlf. 31 43 42 13
-

Martin Rohde
Alder: 30 år
Kommune: Herning
Driver konventionel planteavl og svin
Mail: martinrohdeandersen@hotmail.com
-

Jonas Korsholt
Alder: 35 år
Kommune: Aarhus
Plantechef i en biotek virksomhed, som producerer biostimulanter
-

Mette Klit
Alder: 38 år
Kommune: Varde
Har konventionel kvægproduktion
tlf. 42 92 99 65
-

Lukhas Kjeltoft
Alder: 23 år
Kommune: Thisted
Har økologisk planteavl
-

Christian Sommer
Alder: 27 år
Kommune: Bornholm
Driver konventionel og økologisk planteavl og svin
-

Peter Bojsen
Alder: 34 år
Kommune: Horsens
Har konventionel planteavl og fjerkræ
-

Simon Sand Andersen
Alder: 27
Kommune: Aarhus
Udviklingschef på en konventionel svinebedrift
Har du spørgsmål?
Tag endelig fat på Maja Rimer Bæk Nielsen, der er projektleder for netværket.
Email: maja@taenk.nu
Netværket er støttet af
Tidligere partnere på netværket

