Palmeolie
Du spiser sikkert kiks, chokolade, kopnudler eller en frysepizza en gang imellem. Disse fødevarer er hurtige og nemme at tilberede, og de smager ret godt.
Men har du egentlig tænkt over, hvad der er i disse lækre fødevarer? Svaret er palmeolie!
Palmeolie er en skjult ingrediens, der findes i mange af de fødevarer, vi spiser hver eneste dag. Palmeolie er skjult, og det ikke er helt nemt at se den i vores fødevarer, selvom vi kigger bag på indpakningen. Hvis du går ned i supermarkedet, er det svært at komme udenom de hurtige og nemme fødevarer, der indeholder palmeolie.
Palmeolie er en smart ingrediens, fordi den har nogle ret unikke egenskaber, men brugen af den smarte olie har nogle konsekvenser for regnskoven – det leder til spørgsmålet: bør vi undgå at spise palmeolie?
Som du måske kan fornemme, er det et komplekst spørgsmål, og det kræver en grundig fortælling for at forstå den fulde historie. Derfor har vi udviklet dette vidensunivers for at forklare dig lidt om palmeolie.
I palmeolie vidensuniverset kan du lære om områder, hvor palmeolien har påvirkning.
Regnskoven er et naturskønt område, som bliver truet af måden, vi producerer palmeolie på. Hvis du trykker på Regnskoven, får du et kig ind i, hvorfor regnskoven er vigtig for klimaet, biodiversiteten og de mennesker, der bor i regnskoven. Du vil her lære om, hvordan regnskoven og dens beboere bliver truet af palmeolie.
Fabrikken er stedet, hvor den høstede palmefrugt bliver lavet om til palmeolie. Hvis du trykker på Fabrikken, kan du se, hvordan palmefrugten bliver lavet som til forskellige slags palmeolier, og hvad disse forskellige olier bliver brugt til.
Plantagen kalder man det sted, hvor palmetræerne bliver dyrket og høstet. I Plantagen arbejder bønderne for at høste palmefrugten. Hvis du trykker på Plantagen, kan du se, hvordan det er at være en indonesisk palmeoliebonde, og hvilke udfordringer de har i deres dagligdag.
Supermarkedet er nok det sted, du kender bedst. I supermarkedet møder du palmeolien i din dagligdag. Her kan du lære om, hvordan du vælger produkter med mere bæredygtig palmeolie i, en ny lovgivning om palmeolie, og hvordan fremtiden ser ud for palmeolien.
God rejse!
Hvor vil du starte?
Regnskoven
Regnskoven
Har palmeolieplantager været skyld i, at regnskoven forsvinder?
Når det kommer til regnskoven, har palmeolieplantager været skyld i, at regnskoven er blevet ryddet. Dette ses i lande, som producerer meget palmeolie som f.eks. Indonesien og Malaysia [1].
Grafen nedenunder giver et overblik over de grunde, der er til, at regnskoven bliver ryddet i Indonesien. Hold øje med den nederste mørkerøde del, som viser hvor meget af skovrydningen, der er forårsaget af palmeolieplantager.
I 2009 var palmeolieplantager ansvarlige for næsten 40 procent af skovrydningen i Indonesien. Denne stigning skyldes, at man i hele verden har efterspurgt store mængder palmeolie. For at møde det behov for palmeolie har man derfor brugt de områder med regnskov til at omlægge til plantager, hvilket gør, at regnskoven er blevet fældet [3].
Hvad har regnskoven med klimaet at gøre?
Regnskoven er af afgørende betydning af mange grunde, herunder dens påvirkning på klimaet. Regnskoven er en stor og tæt bevokset skov med et utroligt mangfoldigt antal planter, der har en stabiliserende effekt på klimaet på flere måder. Vi kan simpelthen ikke leve uden regnskoven, da den har afgørende klimastabiliserende funktioner:
1. CO2-optag:
Regnskoven fungerer som en række kæmpestore CO2-støvsugere, der fjerner en betydelig mængde CO2 fra atmosfæren. Dette gøres gennem fotosyntese, hvor CO2 optages af planterne, og ilten, som mennesker indånder, bliver frigivet [4].
2. CO2-lager:
Når regnskoven har optaget CO2 fra atmosfæren, sørger den for at holde CO2’en i jorden og i døde og levende planter, der er i regnskoven. Regnskovens jord og planter holder på enorme mængder CO2, men kun så længe skoven forbliver intakt. Hvis regnskoven fældes, vil CO2'en igen blive frigivet fra både jord og planter og dermed bidrage til yderligere CO2-udledninger, som skubber yderligere til klimaforandringerne [5].
3. Regulering af vejrforhold:
De mange planter i regnskoven bidrager til at skabe vejrsystemer. Regnskoven sikrer faktisk et stabilt vejr både lokalt og globalt. Fordi regnskoven er et kæmpe system af planter, påvirker den hele verden gennem komplekse processer – dette sørger for at holde jordens temperatur nede og balancere vandkredsløbet [6].
Hvis regnskoven bliver ryddet og gjort til plantager, mister vi mange af disse vigtige funktioner. Det vil få enorme konsekvenser for klimaet og gøre både det lokale og globale klima endnu mere ustabilt, end det allerede er. Vi mennesker fælder desværre så meget regnskov, at regnskoven udleder mere CO2 fra dets lager, end den støvsuger [7].
Det er klart, at regnskoven er afgørende for vores levevis, medmindre vi har planer om at flytte til Mars, hvilket forhåbentlig ikke bliver aktuelt i den nærmeste fremtid. Derfor er det vigtigt, at vi passer på regnskoven.
Regnskoven er hjem for biodiversitet
Biodiversitet betyder variation og mangfoldighed i de livsformer, som der eksisterer i et område, men også generelt liv på jorden. Regnskoven er et kæmpe system, rig på forskellige planter, svampe, bakterier og dyr. Dette kaldes for et økosystem, hvor regnskoven er én af de største. Regnskoven kan betragtes som et unikt levested for mange dyre- og plantearter, som ikke findes andre steder i verden. De fleste af os mennesker er enige om, at dette truede dyre- og planteliv er vigtigt at bevare, derfor må vi også bevare det sted, de bor. Biodiversiteten er vigtig i opretholdelsen af økosystemer i hele verden. Forsvinder en art i et økosystem, kan det betyde, at bestemte arter kan udkonkurrere andre arter og dermed skabe en ubalance i systemet.
I Indonesiens regnskov kan man f.eks. støde på den asiatiske elefant, sumatranæsehornet og orangutangen. Mens der findes omkring 80 pattedyrarter i Malaysias uberørte regnskov, er der kun omkring 12 arter i en palmeolieplantage [8]. Over halvdelen af verdens arter lever i regnskoven, og hvis vi fjerner deres levesteder, fjerner vi også selve arterne [9]. Ved at styrke beskyttelsen af regnskoven kan vi redde mange dyr og truede arter fra udryddelse.
Hvis regnskoven bliver fældet til fordel for plantagerne, bliver dyrenes og planternes levesteder fjernet, hvilket påvirker regnskovens biodiversitet og økosystem negativt. Udover skovrydning kan brugen af sprøjtemidler i plantagerne også påvirke regnskovens økosystemer. Sprøjtemidlerne bruges til at udrydde uønskede arter i plantagerne, men kan potentielt påvirke arterne i den omkringliggende regnskov. Kunstgødning kan skylles ud i nærliggende vandløb og vil hermed skabe ubalance i ferskvandsøkosystemet [10].
Tænkepause: Har naturen værdi i sig selv?
Regnskoven er en gammel og skrøbelig størrelse, der har eksisteret længe før mennesket. Forestil dig, at det kribler og krabler under dine fødder, vandet pibler i floden ved siden af, frøer kvækker, og slangerne kryber sig frem. Du kan nærmest høre træerne gro rundt omkring dig, imens solen titter ind imellem bladene. Der sidder en orangutang i træet over dig, og tunge skridt fra et næsehorn mærkes igennem den fugtige skovbund. Der er helt stille fra byens larm, men fuld af naturens lyde. Det her er regnskoven. Du kan fornemme, at dette er et enormt komplekst system af forskellige livsformer, som træer, mennesker, mikrober, planter og dyr.
Forestil dig, at dette smukke økosystem bliver ryddet, og det, der er tilbage, bliver brændt ned. Planterne bliver revet op, dyrene dør, og regnskoven forsvinder i flammer. Tilbage er der kun en ødemark med træer, der strategisk bliver placeret imellem hinanden, så de er nemme at høste.
Det er svært at forestille sig, og det er smertefuldt at tænke på, hvordan dette forunderlige sted kan blive jævnet med jorden. Naturen er en utrolig skabning, der huser utallige fantastiske arter – især i regnskoven. Vi kan måske blive enige om, at denne komplekse og levende skabning af planter, svampe, dyr og mennesker fortjener at blive bevaret. Vi kan måske også blive enige om, at regnskoven ikke bør kunne købes og sælges som enhver anden handelsvare. Hvis du er enig med dette, mener du, at regnskoven har intrinsisk værdi, altså en iboende værdi, der eksisterer i selve naturen.
Hvis man mener, at naturen har intrinsisk værdi, mener man, at regnskoven har sin egen værdi uafhængigt af den nytte, som regnskoven kan give. Man mener, at naturen fortjener at eksistere og trives ligesom menneskelivet. På samme måde som vi ikke sælger og udnytter mennesker, mener man, at naturen har basale rettigheder.
Oprindelige folk bor i regnskoven. Hvad med dem?
Oprindelige folk i regnskoven er en gruppe mennesker, som lever i regnskoven og bruger regnskoven i forbindelse med deres dagligdag. Disse mennesker bliver også kaldt for indfødte folk, fordi de er født og har boet i regnskoven hele deres liv. Man kan sige, det er dem, der oprindeligt bor i områder i regnskoven. Når regnskoven forsvinder, mister ikke kun planter og dyr deres hjem, men også disse mennesker.
Ifølge Human Rights Watch bor der i Indonesien mellem 50 og 70 millioner indfødte folk i regnskoven. Det svarer til omkring en fjerdedel af befolkningen i Indonesien. Disse menneskers levevis bliver i høj grad truet i takt med, at regnskoven bliver fældet. Den regnskov, som de lever i og lever af, bliver tit taget fra dem til brug af f.eks. palmeolieplantager. Det kaldes for landgrabbing [11].
Ida Theilade, professor ved Københavns Universitet, forklarer om situationen til Frej:
“Oprindelige folk i Asien, Afrika og Latinamerika er alvorligt truet af palmeolieindustrien. [...] Palmeolieindustrien står mange steder for grove overtrædelser ikke bare af indfødte folks rettigheder, men efterlader sig en lang liste forbrydelser såsom fordrivelser, trusler, kriminalisering af oprindelige folk, og mord på miljøforkæmpere heraf mange oprindelige folk, der kæmper for deres ret til land og territorier”.
Plantagen
Plantagen
Hvordan er livet som ung palmeolie bonde i Indonesien?
Hvad laver du til hverdag? Det er nok lidt anderledes, end hvad en ung palmeoliebonde i Indonesien laver.
Nur Arifin kommer fra Indonesien og arbejder som bonde i en lokal plantage. Vores partner Mercy Corps Indonesia har lavet en video om Nur Arifins dagligdag, som giver dig indblik i, hvordan en lokal palmeoliebonde i Indonesien lever. Tag et kig her for et indblik i Nurs dagligdag.
Hvorfor er palmeolien vigtig for Indonesien?
Palmeolie bliver primært produceret i Malaysia og Indonesien, og tilsammen står disse to lande alene for 84% af verdens palmeolieproduktion. Resten bliver produceret i Sydamerika og Afrika [12]. En betydelig del af produktionen er fra småskala-bønder. Et småskala-landbrug betyder, at det er små uafhængige landbrug, som ikke er forbundet til noget større firma. I Indonesien kommer 45% af palmeolieproduktionen fra småskala-bønder [13].
For at forstå hvad palmeolie er, skal vi også forstå, hvad det betyder for de lande, der producerer det. Ifølge Pak Ian Suwarganda, som kommer fra et palmeoliefirma i Indonesien, så forstår lande som Danmark ikke vigtigheden i palmeolieproduktion for Indonesien. Indonesiens befolkning er enormt stolte over palmeolie og den palmeolie, de leverer til hele verden. Palmeolie for Indonesien kan sammenlignes med Lego i Danmark, da de er kendt for deres palmeolie i hele verden.
Dette er én af grundene til, at det er virkelig svært bare at stoppe palmeolieproduktion fuldstændig. I lande som Indonesien er palmeolie rigtig vigtig for både småskala-bønder og landets selvforståelse. Løsningen bliver ikke så let, da det kan skabe utroligt mange andre udfordringer bare at stoppe med at spise palmeolie.
Hvilke alternativer er der til palmeolie?
En fordel ved at bruge palmeolie er, at det er en ret produktiv plante sammenlignet med andre planteolier, som solsikkeolie, olivenolie og rapsolie. I 2017 udgjorde palmeolie 36% af verdens planteolieproduktion, men krævede mindre end 9% af al den jord, der blev brugt i olieproduktion. Palmeolie opnår derfor en høj arealeffektivitet, hvilket betyder, at den producerer mere olie på mindre plads – sammenlignet med andre planteolier. På én kvadratkilometer kan man få over 3 gange så meget olie ud af produktionen, som man kan fra samme areal med andre planteolier [14].
Nedenfor kan du få et indblik i, hvor effektiv palmeolieproduktionen er overfor andre planteolier:
Dette betyder, at palmeolie skal bruge mindst plads, eller areal, til at imødekomme den efterspørgsel, der er på planteolie. Det kan derfor ikke svare sig at producere andre former for planteolie. Det ekstra areal, man får ved at bruge palmeolie, kan i stedet bruges til at frigive plads til regnskoven [15].
Ved at skifte fra palmeolie over til andre planteolier er der en fare for, at man skal bruge mere areal. Derfor hvis man skal skåne regnskoven, skal man ikke vælge at spise andre former for planteolie i stedet for palmeolie, men derimod at reducere ens forbrug af planteolie eller spise så bæredygtig palmeolie som overhovedet muligt.