Tilbage til Alle begivenheder

Fra Branchen til Borgen Pesticider - Vejen til Close to Zero for dansk landbrug

  • Christiansborg 5 Prins Jørgens Gård København, 1218 Denmark (kort)

Den 10. december inviterer Tænketanken frej relevante aktører til stormøde på Christiansborg med officiel lancering af 10 anbefalinger, der viser vejen for, hvordan vi når Close to Zero for pesticider i dansk landbrug. 

Det sker i Proviantsalen på Christiansborg, efterfulgt af debat med politiske ordførere, branchen og grønne NGO’er.

I dette projekt har vi samlet nøgleaktører fra branchen om ét fælles mål: At pege på, hvordan vi kan reducere brugen af uønskede kemiske pesticider mest muligt, samtidig med at vi opretholder en effektiv fødevareproduktion.

Anbefalingerne peger blandt andet på nye rammevilkår, brancheinitiativer, præcisionsteknolog og Integrated Pest Management (IPM). Håbet er, at de kan fungere som inspiration til den nye nationale pesticidstrategi.

Den offentlige og politiske debat om pesticider er i dag stærkt polariseret. Frej arbejder med pesticidområdet for at skabe et nuanceret rum for dialog, skabe forståelse for rammevilkårene og anvise reelle løsninger. Vi skal ikke vælge mellem et rent miljø og en effektiv fødevareproduktion. Vi skal udvikle rammerne, så ny teknologi, biologi og godt landmandskab kan løfte opgaven i fællesskab.

Forrige
Forrige
24. november

Hvad smager fremtiden af?