Tilbage til Alle begivenheder

Hvad smager fremtiden af?

  • Akademikerhuset 30 Peter Bangs Vej Frederiksberg, 2000 Denmark (kort)

Kom med, når DM Bio og Tænketanken Frej inviterer til en inspirerende aften med gratis mad

Det danske areal er under pres. Landbrug, natur, byer og grøn omstilling kæmper alle om den samme plads, og de valg, vi træffer nu, kommer til at forme landskabet i generationer.

Så hvordan skal det danske landskab se ud om 10, 20 eller 50 år, hvis vi for alvor vil leve inden for planetens grænser? Hvad skal der være mere af – og hvad skal der være mindre af?

Kom med til en aften om arealets fremtid, hvor du blandt andet hører Pil Christensen fra Jordskred give sit bud på, hvilke muligheder der ligger i de danske arealer – og hvordan fremtidens livsstil egentlig kommer til at se ud, hvis vi tør tænke stort og grønt.

Bagefter får du indblik i, hvordan MATR laver deres produkter og hvorfor deres måde at bruge råvarer på giver mening, når vi taler om ressourceforbrug og arealanvendelse - og de har selvfølgelig smagsprøver med!

Du går hjem med ny viden om, hvordan vi bruger den danske jord i dag – og et bud på, hvordan vi kunne gøre det anderledes i morgen.

Dette arrangement er et samarbejde mellem Tænketanken Frej og DM Bio.

Arrangementet er for studerende der er medlem af DM.

Forrige
Forrige
29. oktober

Hvad er dansk natur - og hvem bestemmer det?