Tilbage til Alle begivenheder

Hvad er dansk natur - og hvem bestemmer det?

  • Akademikerhuset 30 Peter Bangs Vej Frederiksberg, 2000 Denmark (kort)

Kom med, når DM Bio og Tænketanken Frej inviterer til en inspirerende aften med gratis mad

Den seneste tid har budt på gentagne "invasioner" i den danske natur – fra den berygtede "larve fra helvede" til ulven, der for alvor rykker ind i landskabet. Begge dele har skabt store overskrifter og ophedede diskussioner. Men er naturlig spredning af arter ikke egentlig helt almindeligt?

Hvis vi for alvor vil have mere biodiversitet og vildere natur, er alle arter så velkomne over den danske grænse? Og hvem bestemmer i virkeligheden, om en art hører hjemme i Danmark eller ej – er det os, videnskaben, eller naturen selv?

Kom med til en aften, hvor vi udfordrer vores forestillinger om, hvad dansk natur egentlig er – og har været. Du hører Mickey Gjerris stille skarpt på, hvorfor "natur" er et af de mest forvirrende begreber, vi har. Bagefter tager Eline Lorenzen os med på en rejse gennem tid: hvornår blev vores natur egentlig "dansk" – og hvilke nye arter kan få lov at melde sig ind i klubben?

Du går hjem med ny viden, skarpe pointer og gode diskussioner om fremtidens danske natur.

Dette arrangement er et samarbejde mellem Tænketanken Frej og DM Bio.

Arrangementet er for studerende der er medlem af DM

Forrige
Forrige
30. september

Landbruget i forandring: Den nye politiske virkelig og næste generation

Næste
Næste
24. november

Hvad smager fremtiden af?